Frit forum for debat af mindretallet

Her er ordet frit til en debat om det danske mindretal i Sydslesvig. Alle kommentarer og holdninger er velkomne.

Hvad er formålet med støtten til mindretallet, og skal der være et?

Her er hvad, nogle af de interviewpersonerne på denne side sagde om støtten. Skriv en kommentar nederst på siden og deltag i debatten.

-De glade givere tror, pengene bliver givet til et dansk formål, men det gør det altså ikke. Det synes jeg da også er lidt problematisk.
René Rasmussen, historiker ved Landsarkivet i Aabenraa.

- Jeg tror, at hvis vi fordoblede det danske statstilskud til Sydslesvig i morgen, så ville man også se et boom i det danske mindretal. Og omvendt, hvis man halverede tilskuddet. Så ville de også falde fra.
Axel Johnsen, historiker ved Landsarkivet i Aabenraa.

- Hvorfor skulle vi betale over 400 mio. til folk, der er fuldstændigt ligeglade med Danmark. Så hvis ikke danskheden er og bliver formålet med det hele, så forsvinder også støtten.
Søren Krarup, MF for Dansk Folkeparti og medlem af femmandsudvalget.

- Det skulle jo heller ikke ende sådan, at vi sådan set bare betaler for den slesvig-holstenske infrastruktur. Det skal være steder hvor det vitterligt giver mening, at man støtter det danske mindretal.
Adam Wagner, formand for Dansk Samling

- Mange mener, at hvis man begynder at sige, at det, mindretallet skal arbejde for, er en dobbelt identitet, hvor man både er dansk og tysk, så mister vi interessen og støtten fra dansk side. Det mener jeg, er det rene sludder og en ubegrundet frygt. Jeg mener ikke man støtter det danske mindretal for at udbrede danskheden, men på grund og historiske og udenrigspolitiske grunde, der ikke kan ændres.
Ebbe Rasmussen, rektor for Duborg Skolen.

Hvor er, og hvad betyder debatten for det danske mindretal?

- Der er for stor uvidenhed om det danske mindretal syd for grænsen. Der er alt for mange danskere, der ikke aner, at der er 50.000 danskere, der bor syd for grænsen.

Bente Dahl, der er medlem af Folketinget for det Radikale Venstre.

- Mindretallet har jo et problem, hvis man ikke gør sig klar over, hvad det er for nogle mennesker, der er der, og hvorfor, de er der. Det skal man så også konstant debattere og drøfte uden forbehold, og det gør mindretallet ikke.

Martin Klatt, lektor ved Center for Grænseregionsforskning i Sønderborg.

(hvis debatten forstummer) – Så er mindretallet ikke mere end en kulisse med pæne og nydelige skoler og børnehaver.

Anke Spoorendonk, formand for Sydslesvigsk Vælgerforening.

Hvad skal der til, for at være en del af det danske mindretal?

Den danske og den tyske stat er blevet enige om, at man ikke må teste, hvem der er med i mindretallet. Så hvad skal der til, for at være en del af mindretallet? Har Søren Krarup ret når han siger, at “Mindretallet er de, der føler sig knyttet til det danske,” og at både-og kulturen “vil trække grundlaget væk under mindretallet”?

Eller har Grænseforeningen ret, når de mener, at danskeheden er et konstant ændrende begreb, og at vi nu må tale om “en åben danskhed, der foregår i samspil med omverdenen”. Kan danskhed overhovedet defineres, eller er “det gode ved mindretallet, at der er så stor en mangfoldighed,” som elev på Duborg-Skolen, Ida Havn, fortæller det?

Meningerne er splittede. Kan man være en del af mindretallet, hvis man føler sig mest tysk? Eller er det kun dem, der føler sig 100 pct. dansk i hjertet, der må være med i klubben? Deltag i debatten, og kom med dit indspark her:

Grænseforeningen er den største danske forening, der vedrører mindretallet, og den betegner sig selv som den folkelige opbakning til den statsstøtte, der hvert år bliver givet til det danske mindretal. Foreningens formand Finn Slumstrup og generalsekretær Knud-Erik Therkelsen sidder netop nu i en omskiftende fase af foreningens liv, hvor foreningens gamle formål og arbejde skal nytænkes.

- På mange måder kan man sige, at genforeningen faktisk er gennemført, starter Finn Slumstrup.

I det ligger en virkelighed, der betyder, at Grænseforeningens primære formål er gennemført. Netop derfor foregår der et ikke lydløst omstillingsarbejde i den 87 år gamle forening. I lige så høj grad som historien om det danske mindretal er en succeshistorie om en fredelig sameksistens blandt mindretal og flertal, så er det også en global virkelighed, Grænseforeningen har taget til sig og udmøntet i sloganet: Grænseforeningen – for en åben danskhed.

Netop den globaliserede verden uden reelle faste statsgrænser, er den første præmis for Grænseforeningens nye arbejde.

- Fremtidens grænser vil ikke være statsgrænser. Det vil være sprog og sindelagsgrænser – sprog og kultur grænser. Det giver en helt ny situation for os nord for den reducerede statsgrænse og dem syd for. Os nord og syd for grænsen bliver et samlet dansk mindretal.

Den nye virkelighed og den globaliserede verden stiller også flere krav til mindretallet, mener Finn Slumstrup og Knud-Erik Therkelsen. De kan både lære os nord for grænsen om, hvordan man lever i en flerkulturel verden, og så skal de knytte sig tættere til Danmark.

- Det er nok i virkeligheden der, vi i Grænseforeningen fornyer os allermest. For der gør vi virkeligt op med en gammel tradition. Den gamle tradition tilsiger, at Sydslesvigerne definerer overfor venligtsindede mennesker nord for grænsen, hvad de har brug for. Det giver vi dem så. Men vi mener ikke i dag, at det udelukkende er det, der er vores opgave. Vi mener også, det er nødvendigt, at vi fortæller sydslesvigerne, at der er noget, vi har brug for fra dem. Nemlig at de markerer sig som et folkeligt, kulturelt mindretal, siger Finn Slumstrup.

Dette er nyt på grund af, at der aldrig før i mindretallets historie har været sat spørgsmålstegn ved, om de nu i virkeligheden identificerede sig som en del af det danske folk.

identiteten
Dermed ikke sagt, at Grænseforeningen vil holde fast i et krav om, at mindretallets medlemmer skal kunne tale fejlfrit dansk og kunne citere Højskolesangbogen fra ende til anden. Så selv om en ung sydslesviger, der er medlem af det danske mindretal, siger, han føler sig mest tysk, kommer det ikke andre ved end ham selv. Der er bare sket et skift i kulturen, der gør, at unge;

- I dag kan sige det frit, uden at få ”lussinger”, mener Knud-Erik Therkelsen.

At unge i Sydsslevig i høj grad har tysk som førstesprog er Grænseforeningen klar over. At det ikke ville møde stor forståelse i Danmark, ved man også godt.

- Vi er bevidste om, at der ikke ville være en ret stor forståelse for det, hvis det kom ud i en bred offentlighed i Danmark. Hvis det virkeligt blev gjort til et debatemne, så ville mindretallets tilskud komme i fare. Derfor prøver vi faktisk også på at inspirere mindretallet, ved på den måde at fortælle dem – grænserne er væk, hvorfor knytter i jer ikke meget tættere til os, siger Knud-Erik Therkelsen.

Det er ikke kun mindretallet, Grænseforeningens oplysningsarbejde retter sig imod. Også folk nord for grænsen skal forstå danskheden og nødvendigheden af et dansk mindretal syd for grænsen, der kan være med til at definere, hvad danskheden er. For danskheden er et konstant ændrende begreb og i disse år er den under et ydre pres fra globaliseringen og amerikaniseringen, mener Finn Slumstrup og Knud-Erik Therkelsen.

- Det springende punkt er, om man er i stand til, at opleve det her som en proces. Der er visse danskhedsbilleder, der siger, at dansk kultur er Grundtvigs åbningstale i nordens mytologi 1832, og der er det defineret. Det er det ikke efter min mening. Det er en proces. Derfor er vi nødt til at se i øjnene, at det er en åben danskhed, vi taler om. Det er en danskhed, der foregår i et samspil med omverdenen, siger Finn Slumstrup

På den stejle Mariegade i Flensborg ligger Det Lille Teater. Den røde murstensbygning med et præg af engelsk herskabsvilla ligner noget, der er taget direkte fra et juleeventyr. Over døren står der ”hjemmet” med guldbogstaver, og inden for tages en diskussion om mindretallet over en kop kaffe.

På Det Lille Teater spiller en gruppe af amatørskuespillere fra mindretallet og Danmark teater på dansk. Der har været opført stykker på Det Lille Teater siden 1966, og her mødes medlemmer af det danske mindretal og tilskuere nord for grænsen til teater og en kop kaffe.
Det Lille Teater er en forening under Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, SdU, og var i starten en aflægger af Sønderjysk Forsøgsscene.

Efter opsætningen af Et Juleeventyr en decemberdag 2007 mødte vi to af de medvirkende, Walter Borg og Svend Aage Wolff, samt Marlis Dollase, der, sammen med sin mand Klaus, bestyrer teatret, til en snak om forskelsbehandling af mindretallet, sproget i Sydslesvig og gamle anekdoter .

Her dumper vi direkte ned i den debat, medlemmer af mindretallet har hjemme ved middagsbordene eller skriver i de stadigt mere populære debatsider i Flensborg Avis. Debatten afspejler mindretallets uhomogenitet, da alle har forskellige oplevelser af, hvordan en tilværelse som medlem af et mindretal har været.

Walter Borg begyndte i det lille teater året efter det blev oprettet. Altså i 1967. Derfor ville han i år have 40 års jubilæum;
- Hvis ikke jeg havde haft karantæne i 20 år, siger han, med et smil.
Walter Borg kommer fra en familie, hvor også forældrene var en del af det danske mindretal, og både ham og hans søskende har gået i dansk skole.

Svend Aage Wolf kommer egentligt fra Gråsten, men har valgt teatret syd for grænsen.

Marlies Dollase kommer fra en blandet famillie. De tre ældste søskende kom i en tysk skole, mens de tre yngste, deriblandt Marlis, kom i en dansk skole. Hun oplevede som barn negativ forskelsbehandling, fordi hun blev sendt i en dansk skole.

Dump med ned i den uformelle snak mellem medlemmer af mindretallet, der med deres egne ord fortæller om, hvordan det er at være mindretalsdansker i Sydslesvig, her:

(Videoen kører bedst, hvis man trykker play, så pause, og lader den loade færdig før man igen trykker play)

Dansk Folkepartis Søren Krarup har en fast plads i femmandsudvalget, der er det udvalg i folketinget, som behandler støtten til Sydslesvig. Søren Krarup er ganske tilfreds med støtten, men mener, at den afhænger af det danske sindelag. Han er ikke bange for at sige, at hvis danskheden bliver udvandet af globalisering, så er der ikke grundlag for dansk støtte i fremtiden.

Støtten fra den danske stat afhænger af, om mindretallet i Sydslesvig også i fremtiden definerer sig selv som danske. Det mener medlem af femmandsudvalget Søren Krarup, der ikke er begejstret over snakken om globalisering og afstandtagen fra gamle danske ikoner som for eksempel højskolesangbogen.

Definitionen af det danske er svært målbar, men alligevel det, der binder mindretallet sammen med den danske stat, mener Søren Krarup, og citerer Grundtvig, før han med egne ord forklarer:

- Mindretallet er dem, der holder af Danmark og det danske sprog. De, der føler sig knyttet til det danske, er danske. Det er, hvis man skal sige det højtideligt, et kærlighedsforhold eller et åndsforhold. Det er at holde af sine forældre, sit hjem og det man har rod i, siger Søren Krarup.

Se Søren Krarup tale om danskhed

Under Søren Krarups definition af danskhed er der ikke plads til en mere global indstilling til situationen, hvor man ikke ensidigt bekender sig en en bestemt nationalitet. Hvis den indstilling, at globaliseringen har gjort gamle danske traditioner uddaterede, så mindretallets fremtid ligger som en mellemting mellem dansk og tysk, vinder frem, vil det mindske danskheden i mindretallet og kan trække tæppet væk under Danmarks støtte.

- Der har for nyligt været en debat i Flensborg Avis, hvor en mand kaldte højskolesangbogen for åndelig onani. Det har vakt en større ophidselse, da det jo er ensbetydende med, at sådan en hoven karl vil kvitte hele den nationale baggrund, der jo er forudsætningen for, at der findes et mindretal. Det er jo et udtryk for, at der findes en gruppe dernede, der vil kvitte danskheden, siger Søren Krarup og fortsætter:

- Men jeg har fornemmelsen af, at der dernede er en bred forståelse for, at man er danske og vil vedblive at være det.

De officielle foreninger i mindretallet er Søren Krarup ikke enig med, da han mener, at de i globaliseringens navn er ved at undergrave danskheden.

- Jeg er ikke en ynder af de officielle repræsentanter. Den oficielle linie, mener jeg, er præget for meget af det politisk korrekte, der lægger vægt på alle de fraser, der for så vidt er en ophævelse af det danske. ”Både og” mentaliteten er ensbetydende med, at trække grundlaget væk under danskeheden i mindretallet. Et er, at de formelt er tyske statsborgere, men hvis de også er tyske i hjertet, så er mindretallet dødt, og det vil være sørgeligt, siger Søren Krarup.

Se Søren Krarup fortælle om den danske identitet

Netop forankringen til den danske nation er meget vigtig, mener Søren Krarup, og understreger, at mindretallet lever under en konstant trussel om assimilering gennem det omgivende tyske samfund.

- Det giver et pres på danskheden, at man lever i en tysk sammenhæng, hvor man hele tiden taler tysk. Det er også derfor, jeg siger, at danskheden altid vil være båret af ønsket om at vende tilbage til en situation, hvor dansk er en selvfølgelighed, altså en genforening. Og så er problemet med, at man taler tysk i frikvarteret, løst, siger Søren Krarup.

Se Søren Krarup fortælle om sin holdning til en genforening

I den forbindelse mener Søren Krarup også, at man ikke kan have en bred definition af, hvem der er det dansk mindretal. Det er kun dem, der i hjertet føler sig 100 pct. danske, og indebærer altså ikke den dualitet mellem tysk og dansk, mange i mindretallet fremhæver. Han mener samtidig, at hvis holdningen er, at danskheden skal træde i baggrunden for globaliseringen, så kan den danske støtte komme i fare.

- Det er den sydslesvigske danskhed, der selv skal bestemme sin tilværelse som dansk. Men man må konstatere, at hvis det er den ledende holding på Duborg Skolen og andre steder i toppen af det danske mindretal, at danskheden er åndelig onani, som man vil kvitte, fordi man vil være europæer og globalist, så forsvinder også støtten. Hvorfor skulle vi betale over 400 mio. til folk, der er fuldstændigt ligeglade med Danmark. Så hvis ikke danskheden er og bliver formålet med det hele, så forsvinder også støtten, siger Søren Krarup.

Se Søren Krarup fortælle om globaliseringen

Så langt er vi dog endnu ikke kommet, og Søren Krarup understreger, at hans opfattelse er, at den brede del af mindretallet fortsat bekender sig til det danske uden at tilsidesætte det til fordel for Tyskland og globaliseringen. Det fokus skal holdes, hvis støtten skal fortsætte. Det gælder specielt det danske mindretalsparti SSV.

- Det er klart, at SSV er danskhedens politiske stemme, så de har en opgave i, at lade de danske interesserer være repræsenteret i landdagen i Kiel, og ikke blande sig i ideologiske forhold. De skal forsvare deres egne. Der må jeg tilstå, at Anke Spoorendonk (Medlem af landdagen i Kiel for SSV red.) er jeg ikke uden kritik over for. Hun har en tilbøjelighed til at køre en ideologisk linie. Det er en uheldig udvikling, der i høj grad kan bringe støtten i fare, siger Søren Krarup.

Se Søren Krarup fortælle om sit forhold til SSV

Netop fastholdelsen af det danske i en tysk kontekst anser Søren Krarup for at være mindretallets største udfordring.

- Mindretallets største udfordring er, at de ikke glemmer hvem de selv er. At de, dels i almindelig politisk korrekthed, med begrebet globalisme som det drivende, dels i historieløshed, lukker øjnene for, hvem de er, og dermed hører op med at være danske, afslutter Søren Krarup.

Søren Krarup om mindretallets udfordring

Flensborg Avis blev grundlagt i 1869, og er i dag Sydslesvigs kritiske stemme. Siden sin tiltræden har chefredaktør Bjarne Lønborg arbejdet for, at avisen skal ændre sin rolle fra referant til dagsordensætter, når det kommer til mindretallets forhold. Det er ikke en nem opgave, når de officielle kilder ikke er vant til debat og kritiske journalister. Rollen som vagthund og debatskaber er dog essentiel for avisen, der er en af de eneste steder for offentlig debat for det brede mindretal.

Flensborg Avis er ikke bange for at sætte fokus på uretfærdigheder og uenigheder i det danske mindretal i Sydslesvig. Avisen er i dag det største forum, når det danske mindretal diskuterer de udfordringer og problemer, det står over for. Det giver en til tider hård debat og knubs til avisen, men er yderst vigtig for mindretallet.

- Vi har ændret journalistikken markant, de seneste femten år. Vi er blevet mere offensive, og der er der så nogle, der skælder os ud for, at være blevet mere aggressive. I forhold til eksempelvis Der Nordschleswiger (Det tyske mindretal i Danmarks avis red.), hvor kritiske, indadvendte artikler vil være helt uhørte, så har vi mange af dem, siger chefredaktør for Flensborg Avis, Bjarne Lønborg og trækker et eksempel frem fra dagens avis på kontoret i udkanten af Flensborg.

Hør Bjarne Lønborg om dagens eksempel på kritisk journalistik

(Lydklippet varer 1,08)

Den ændrede redaktionelle linie er vigtig for Flensborg Avis. Det er den ikke bare på grund af, at læserne ifølge flere læserundersøgelser vægter debatstoffet højt, men også for at avisen kan blive taget alvorligt. Bjarne Lønborg fremhæver, at Flensborg Avis trods sin størrelse, et oplag på omkring 6000, er en af de mest citerede i området.

- Hvis vi skal være kritiske over for den de tyske myndigheder, så bliver vi utroværdige, hvis vi siger, at alt, der er rødt og hvidt, er fantastisk. Det er ikke fornuftigt, for så forsvinder vores kritik også, specielt politisk, hvor vi går hårdt ind i debatten, fortæller Bjarne Lønborg.

Bjarne Lønborg om avisens kritiske linie over for mindretallets institutioner

(Lydklippet varer 1:34)

Organisationerne var lukkede

Den ændrede redaktionelle linie faldt ikke i god jord hos det officielle mindretal, der mente, at en mere offentlig debat ikke var hensigtsmæssig. Det er nemlig ikke længe siden, at de oficielle organisationer holdt kortene tæt til kroppen.

- I første omgang blev vi noget i tvivl om, om vi havde fundet det rigtige koncept, fordi vi fik så mange bank af symbolfigurene, altså organisationslederne. Der skete noget, de slet ikke var vandt til: At avisen ikke var halen på hunden. Men det viste sig hurtigt, at det faldt i læsernes smag, siger Bjarne Lønborg.

Specielt angreb avisen den lukkethed, der, ifølge Bjarne Lønborg, prægede organisationerne. Møderne blev afholdt for lukkede døre, og vanen var, at en person derefter referede resultaterne til pressen med det formål at styre informationsstrømmen. Det huede ikke Bjarne Lønborg og den nye linie på Flensborg Avis.

Bjarne Lønborg om lukketheden

(Lydklippet varer 1:24)

Derfor arbejdede journalisterne på at kunne bringe historier om de ting, der forgik bag lukkede døre. Det tog mange af frontfigurerne anstød af, men informationen kunne ikke styres. Samtidig mener Bjarne Lønborg, at det er i organisationernes egen interesse, at åbne sig op.

- Det er et af målene for, at vi redeligt kan orientere vores læsere om, hvad der foregår. Det kunne ikke passe, at vi skulle nøjes med at referere en pressemeddelelse. Nu er vi med til møderne, for så får man en mere reel beskrivelse af, hvad der foregår, siger Bjarne Lønborg og fortsætter:

- Jeg er tit blevet mødt med, at ”så lukker vi bare af, hvis ikke i kun skriver det rosenrøde”. Det kan de bare gøre, men de kan ikke lukke af for informationerne. For når der er mere end tre til et møde, så kommer det ud. Men så bliver det ikke på deres vilkår. Vi får selvfølgelig at vide, hvad der sker på et møde, men hvis de lukker dørene, så bliver det ikke på det samlede heles præmisser, når vi skriver artiklen, forklarer Bjarne Lønborg.

Det viste sig da også, at den nye linie faldt i læsernes smag. Redaktionen vurderer selv, at det er en af grundende til, at Flensborg Avis har kunnet opretholde et stabilt oplagstal. Det er dog ikke et let sted, at være chefredaktør, for der er mange interesser i mindretallet.

- Det her job er nok det sværeste chefredaktørjob i branchen. Det er en svær balance. Hvis man skal lave en avis hernede, man kan stå inde for journalistisk, så skal man have noget elefanthud. Der er alle mulige, der vil prøve at påvirke avisen i en bestemt retning, eller i flere forskellige retninger. Det er ikke et par enkelte mennesker, der kan køre en sådan linie i avisen. Det er et stærkt team, for det er jo ikke kun redaktøren, der får på puklen, det er også de enkelte journalister, siger Bjarne Lønborg.

Flensborg Avis er ikke blot kritisk journalistik, men sætter også stor fokus på at være et sted, læserne internt kan debatere sine forhold. Derfor er der fokus på debatsiderne, hvor bølgerne kan gå højt.

- Det er en utroligt hård debat, og folk, der følger den fra sidelininen, synes, at der er en skarp tone. Men det er der faktisk tradition for hernede, hvor der er en hård men livlig debat. Man skal tænke på, at mindretallet er et samfund, der består af alle slags mennesker i alle sociale lag, og dermed også med vidt forskellige holdninger. Debatten om, hvem vi er, og hvor vi skal bevæge os hen, er meget skarp, for det eneste vi har tilfælles, er dansk kultur og tradition, siger Bjarne Lønborg.

Trods debattens hårdhed ønsker Flensborg Avis og Bjarne Lønborg ikke at sætte hårde grænser op for, hvad der kommer i avisen, fordi avisen spiller så stor en rolle for mindretallet.

- Vi spiller en helt utrolig rolle. I dansk presse har vi den mest frie læsertalestol overhovedet. Der er mange kollegaer, der spørger, hvorfor vi har det, for det giver en masse bøvl. Det gør det, men jeg har et princip der siger, at alle læserindlæg, der ikke er i strid med presse- eller straffeloven, skal offentliggøres. Derfor har vi et debatforum, der er helt unikt. Og hvis vi har en aktuel debat, så sløjfer vi nogle sider, og putter debat der på, siger Bjarne Lønborg.

Debatten er også meget vigtig for læserne, når det kommr til Flensborg Avis. Avisen har de sidste tolv år haft tre store undersøgelser, hvor i alt 25 pct. af læserne har været i tale. De har vist, at debatstoffet har den højeste prioritet.

- Vi er en slags forsamlingshus, hvor folk skælder hinanden ud, diskuterer, præsenterer gode ideer og kvæler gode ideer, siger Bjarne Lønborg.

Støtte
Flensborg Avis modtog i 2007 21,6 mio. kr. af den støtte, Danmark årligt bidrager til det danske mindretal i Sydslesvig. Chefredaktør Bjarne Lønborg mener ikke, at den økonomiske støtte på nogen måde påvirker den redaktionelle linie og kritiken over for mindretallet.

Bjarne Lønborg om støtten til Flensborg Avis

(Lydklippet varer 0:55)

De danske politikere har respekt for, at Flensborg Avis ikke kan påvirkes, fortæller Bjarne Lønborg.

Bjarne Lønborg om forsøg på redaktionel indblanding

(Lydklippet varer 2:03)

Formanden for Dansk Samling, Adam Wagner, har ikke noget imod, at den danske stat støtter det danske mindretal bredt, og han ser heller ikke noget galt i, at mindretallet bruger en gulerod til at lokke medlemmer til. Men der skal følge krav med støtten, så danskheden ikke bliver udvandet.

Det kan have sine fordele at være en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Danske børnehaver, skoler og gymnasier. Danske sportsklubber og et veludviklet kulturliv. Altsammen med tilskud fra den danske stat.

Adam Wagner er formand for Dansk Samling, en bevægelse startet i 1936 som modspil til de ydre trusler mod Danmark og de yderligtgående politiske ideologier. Med sin og foreningens baggrund i den nationale tanke og de kristne værdier, ser han ikke et decideret problem i, at medlemskab af det danske mindretal giver adgang til en række gode forhold. Heller ikke selvom fordelene kan opfattes som en gulerod, der skal hive nye medlemmer ind i mindretallet:

- Ud fra et etisk synspunkt kan man sige, at sådan burde det ikke være. Men man kan også sige, at nu handler det jo om mennesker dette her, og kender man historien, ved man jo, at mennesker drives af mange forskellige ting.

Ifølge Adam Wagner er Danmark ikke de eneste, der har benyttet sig af fordele for at vinde sjæle i Sydslesvig.

- Hvis man vil se på, hvorfor danskheden trængtes tilbage i Sønderjylland – altså hvor den danske sproggrænse i 1400-tallet faktisk gik helt nede ved Dannevirke, Husum og Eckernförde, og hvordan den omkring 1950-60 var nået helt op til den nuværende landegrænse. Så er det stort set sket, fordi det har kunnet betale sig at gå fra dansk til tysk talesprog. Og så rykker mentaliteten også langsomt med. Mange almindelige mennesker gør jo ikke mange bevidste valg, siger Adam Wagner.

I grænselandet handler det om at holde fast i de mennesker, der skal udtrykke den danskhed, som Dansk Samlig mener slumrer i den sydslesvigske muld, men man skal dog ikke kaste al fornuften over bord.

- Hvis Danmark ikke i det lange løb skal tabe, jamen så må vi jo også putte nogen kræfter ind i det. Og så kan man sige, at det er en gulerod, men hvis det er det, der skal til, for på lang sigt at sikre mindretallet, så mener jeg ikke, at det gør noget. Men jeg mener ikke, man skal acceptere, at folk melder sig ind alene for at få den gulerod. Så lader vi os jo udnytte, advarer Adam Wagner.

Skulle der endelig påpeges et problem ved at bruge disse fordele til at hverve medlemmer til mindretallet, ser Adam Wagner det primært bestå i manglen på krav, når nu der ikke er en sindelagskontrol af medlemmerne:

- Jeg mener, det er fint at gøre det attraktivt at knytte sig til det danske mindretal. Men man skal også holde fast i, at det er et valg, som medfører nogle andre konsekvenser. For eksempel at forældrene også skal lære sig dansk, når de sender deres børn i de danske skoler, og at man skal holde fast på – også i sportsklubberne – at man taler dansk til træningen.

Hør Adam Wagner tale om, hvorfor det er nødvendigt, at Danmark støtter danskerne i Sydslesvig

(Lydklippet varer 02:41)

Så tal dog dansk
Netop sportsklubberne ser Adam Wagner som et udtryk for, at man kan gå for ukritisk til værks i støtten til det danske mindretal:

- Hvis der overhovedet skulle spares nogen steder, så skule det måske være på nogen af de sportsanlæg, der er. Mig bekendt er der ikke nogen sportsklubber tilbage syd for grænsen, hvor der bliver talt dansk. Det er fordi, man gerne vil have så mange med som muligt.

Det rejser et vigtigt spørgsmål, som det ifølge Adam Wagner er nødvendigt at stille:

- Hvad gør det så til en dansk institution, hvis ikke der er noget krav om, at træningen foregår på dansk?

Hvis spørgsmålet ikke bliver stillet, vil det have den helt klare konsekvens, at pengene fra Danmark rammer helt ved siden af, mener Adam Wagner, og derfor advarer han om de mulige konsekvenser af at støtte alt for ukritisk:

- Det skulle jo heller ikke ende sådan, at vi bare betaler for den slesvig-holstenske infrastruktur. Det skal være steder, hvor det vitterligt giver mening, at man støtter det danske mindretal.

At der er behov for støtte til det danske mindretal er Adam Wagner dog ikke det mindste i tvivl om.

- Det skal dog ikke forstås sådan, at jeg vil tage penge fra dem. Vi giver penge til så mange tåbelige ting, så der synes jeg ikke, at det er det første sted, vi skulle spare. Men sådan kunne man se på det, at hvis man skulle spare, så synes jeg, man kunne lægge den målestok ind, at man skal støtte mindretallet – altså det danske mindretal.

Hør Adam Wagner mening om ukritisk støtte til sportsklubber:

(Lydklippet varer 01:42)

En falsk danskhed?
Adam Wagner tvivler ikke på, at det kan have en direkte effekt på antallet af dansksindede i Sydslesvig, at den danske stat støtter mindretallet økonomisk. De danske tiltag kan nemlig ifølge ham have en positiv, afsmittende effekt på dem, der benytter sig af dem.

- Der sker faktisk også det i nogle tilfælde, at når folk så har lært sig dansk, fordi de af en eller anden grund – måske på grund af pædagogikken – har gået i dansk skole, så knyttes de via det sprog til Danmark, siger han og slutter:

- Man kan ikke bare sige, at fordi folk oprindeligt har ladet sig lokke af en gulerod, så er det bundfalsk. Der kan sagtens komme noget ægte ud af det, men kun hvis vi, sammen med guleroden, stiller nogle krav, så det ikke bare er et tag-selv-bord. Men at man siger, at hvis i vil have del i det her tilbud, så kræver det også noget af jer – at i aktivt på en eller anden måde selv bliver en del af det.

Her kan du høre hvilke krav, Adam Wagner mener, man bør stille til støtten:

(Lydklippet varer 01:12)

Det nye danske gymnasium i Sydslesvig skal give eleverne plads til at reflekere over deres identitet og tilhørsforhold. Udfordringen kommer til at bestå i ikke at missionere men oplyse, mener skolens kommende rektor Jørgen Kühl.

På et stort åbent område ud til vandet skyder det nye danske gymnasium op. Med udsigt til domkirken i Slesvig by ligger A.P. Møller Skolen i et område, hvor det tidligere har været nødvendigt for det danske mindretals ungdom at pendle langt væk fra, hvis de ville på et dansk gymnasium.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har finansieret opførelsen af et topmoderne gymnasium, der skal slå dørene op og byde det danske mindretals unge velkommen fra sommeren 2008.

(Billede 1 og 2 i det nedenstående slideshow er privatfotos. De resterende er bragt med tilladelse fra Arkitektfirmaet C.F. Møller.)

Dermed skaber rammerne i det C.F. Møller-tegnede gymnasium plads til de unge, men hvilke værdier skal der gøres plads til indenfor væggene? Vi har talt med gymnasiets kommende rektor Jørgen Kühl om de udfordringer, der kommer til at præge hans arbejde i de kommende år.

Forankring og globalt udblik
Eleverne på A.P. Møller skolen er tvunget til at forholde sig til globaliseringen. Det er et grundvilkår for ungdommen, mener Jørgen Kühl, og han påpeger, at udfordringen derfor bliver at give eleverne en forankring i deres egen kulturbaggrund, så de har et ståsted i mødet med andre kulturer.

Men hvad er deres baggrund?
Det at være dansk er mange ting, forklarer Jørgen Kühl, og lægger dermed op til en bredere definition af begrebet. Det er en vigtig forudsætning for, at de unge i mindretallet har mulighed for at bevæge sig rundt i en reflektion over, hvad det egentlig er, der knytter dem til mindretallet.

Mindretallet er dynamisk
Forholdet mellem det omgivende samfund og mindretallet har ændret sig radikalt over tid.

- Mindretallets funktion har forandret sig fra at være en gruppe, der i det mindste latent stod i et modsætningsforhold til det omgivende samfund til at være en gruppe, der er anerkendt af det omgivende samfund, siger Jørgen Kühl.

Han kalder mindretallet en brobygger i den moderne verden.

Dansk er sexy!
Arbejdsmarkedets krav påvirker de danske børnehaver og skoler.

- De seneste tre-fire år er dansk blevet et globaliseringssprog i Sydslesvig, fortæller Jørgen Kühl.

Mange tyskere krydser hver dag grænsen til Danmark for at arbejde, og forældrenes ønsker om også at give deres børn bedre muligheder for at kunne søge arbejde i Danmark i fremtiden skaber stor søgning til de danske skoler. Det betyder, at de danske institutioner skal være sig bevidste om deres rolle som institutioner med mindretalsværdier, mener Jørgen Kühl.