Mindretallet
Det danske mindretal er de dansksindede mennesker, som bor i området, umiddelbart syd for den nuværende dansk/tyske grænse, som blev fastlagt efter folkeafstemning i 1920.
Antallet af medlemmer af det danske mindretal er svært at beregne, da den danske og den tyske stat på grund af København-Bonn erklæringerne, ikke må betvivle eller registrere sindelaget hos de, der bekender sig til at tilhøre det danske mindretal i Tyskland eller for den sags skyld det tyske mindretal i Danmark.
Almindeligvis tales der om cirka 50.000 mennesker. Det tal kan divergere fra 40.000 til 60.000. En af udregningsmetoderne har været at sammentælle medlemmerne af de danske foreninger.
Det danske mindretal lever i det område, der i daglig tale kaldes Sydslesvig. Det vil sige fra den dansk-tyske grænse i nord til Ejderen i syd og Kieler-kanalen ud mod Østersøen.
Fakta om udvalgte foreninger i mindretallet
Skoler og børnehaver – Den Danske Skoleforening
Alle skoler og børnehaver i mindretallet hører under den Den Danske Skoleforening.
Desuden hører Skolepsykologisk kontor, Centralen for undervisningsmidler, Skolekonsulenter samt voksenundervisning under Skoleforeningen, og den yder tilskud til Ladelund Ungdomsskole og Jaruplund Højskole.
Sproget på institutionerne er dansk, men skolerne hører under det tyske undervisningssystem. Det vil sige, de skal følge de prøveformer og krav, den tyske lovgivning stiller.
Det er en forudsætning, at man melder sig ind i foreningen, hvis man vil have sit barn optaget i en af Skoleforeningens institutioner. Skolerne er spredt over hele Sydslesvig, men der er dog en overvægt af institutioner i Flensborg.
I 2007 var der 48 danske skoler i Sydslesvig med et samlet elevtal på 5,636.
I 2007 var der 55 danske børnehaver i Sydslesvig med et samlet antal børn på 1,953.
kilde: www.graenseforeningen.dk
Mindretalspartiet SSV – Sydslesvigsk Vælgerforening
Sydslesvigsk Vælgerforening blev først dannet i 1948, altså 28 år efter genforeningen. Indtil da blev den politiske repræsentation varetaget af den kulturelle organistion – Den Slesvigske Forening.
I slutningen af anden verdenskrig havde foreningen et medlemstal på knap 2,700. Det voksede i begyndelsen af 1946 til 11,800 for i 1949 at tælle over 74,500 medlemmer.
Den Slesvigske Forening blev i 1946 omdannet til Sydslesvigsk Forening, men kunne af briterne ikke få lov til at opstille som politisk parti. De mente, at kontakten til Danmark og politisk virksomhed skulle skilles ad. Det førte så til dannelsen af Sydslesvigsk Vælgerforening.
I 1948 var det politiske mål en genforening. Omkring 1950 begyndte SSV i stedet at kæmpe for mindretallets rettigheder. Op igennem 60′erne ændrede partiet sig til at blive et mere regionalt forankret parti, der ikke kun var fortaler for mindretallet, men hele Sydslesvig. I 70′erne, ansporet af landdagsmedlemmet Karl Otto Meyer, begyndte partiet at tage stilling til landspolitiske emner
Kilde: En Europæisk Model – Nationale mindretal i Det dansk-tyske grænseland 1945 – 2000.
Sydslesvigsk Vælgerforening har i dag to medlemmer af Landdagen i Kiel. Det er Anke Spoorendonk og Lars Harms. Lars Harms tilhører det frisiske mindretal. Set ud fra medlemstallet er SSV med ca. 3.600 medlemmer det tredjestørste parti i Slesvig-Holsten. Partiet har:
136 mandater i 82 kommuner
4 mandater i Nordfrislands amtsråd
6 mandater i Slesvig-Flensborg amtsråd
11 mandater i byen Flensborg, der er amt og kommune samtidigt
Kilde: www.ssw.de
Sydslesvigsk Forening – SSF
Sydslesvigsk Forening er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation. Den blev som før nævnt nyorganiseret fra Den Slegsviske Forening efter den massive tilstrømning af medlemmer i 1946.
Foreningen fungerer som en paraplyorganisation for 25 mindre foreninger med cirka 14,000 medlemmer.
Kilde: www.grænseforeningen.dk
Derudover råder foreningen over 43 forsamlingshuse, museet ved Dannevirke og 6 ældrebolig-komplekser med godt 100 ældreboliger.
Foreningen arrangerer kulturelle arrangementer og driver omkring 50 danske ældreklubber.
Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger – SdU
I 1923 blev den første paraplyorganisation for ungdomsarbejde oprettet i Sydslesvig. Den havde navnet Mellemslesvigske Ungdomsforeninger. Det var denne forening, der senere blev til SdU – Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger.
Kilde: En Europæisk Model – Nationale mindretal i Det dansk-tyske grænseland 1945 – 2000.
SdU er i dag også en paraplyorganisation for de danske idræts- og ungdomsforeninger i Sydslesvig, der tæller 69 foreninger og 4 landsdelsorganisationer. I alt er der godt 12,000 medlemmer. SdU er medlem Dansk Ungdoms Fællesråd, den danske paraplyorganisation for demokratiske ungdomsforeninger.
Derudover driver foreningen fritidshjem, ungdomsklubber, en lejrskole og en række klubhuse med mere.
Grænseforeningen
Grænseforeningen blev grundlagt umiddelbart efter genforeningen i 1920, og beskriver sig selv som det folkelige bagland bag støtten til Sydslesvig. Foreningen vil igennem oplysning fastholde opbakningen til det danske mindretal.
Foreningen har cirka 25.000 medlemmer fordelt på cirka 200 lokalforeninger.
Da foreningen blev oprettet i 1920 var det ved en sammenlægning af flere forskellige sønderjyske foreninger. Indtil 1945 havde foreningen navnet Grænseforeningen, Sønderjydske Foreningers Fællesraad.
1949 var året hvor foreningen havde sit største medlemstal. Her nåede det op på 200.000 medlemmer fordelt på omkring 400 lokalforeninger.
Kilde: En Europæisk Model – Nationale mindretal i Det dansk-tyske grænseland 1945 – 2000.
I 1920 lød formålsparagraffen således:
“Foreningens formaal er ved alle lovlige midler, saavel aandeligt som materielt at støtte og udvikle danskheden i Sønderjylland, særligt syd for grænsen”.
I dag har foreningen været inde i en større omvendelsesproces, hvor man efter et faldene medlemstal, specielt med afgang af unge medlemmer, har set sig nødsaget til at ændre strategi. Foreningen, som før havde et mål at sikre den økonomiske støtte til Sydslesvig, har taget globaliseringen ind i overvejelserne, og stiller nu spørgsmålet om, hvordan man sikrer en danskhed i et globaliseret samfund, hvor grænserne forsvinder.
Derfor hedder Grænseforeningens slogan i dag: For en åben Danskhed. Visionen er, at man skal lære af grænselandets erfaringer med at leve i et flerkulturelt samfund.
Dog holder Grænseforeningen fast i gamle traditioner som at sælge Dybbøl-mærket og afholde Det Sønderjyske Lotteri.
