Sydslesvigs kritiske stemme

Flensborg Avis blev grundlagt i 1869, og er i dag Sydslesvigs kritiske stemme. Siden sin tiltræden har chefredaktør Bjarne Lønborg arbejdet for, at avisen skal ændre sin rolle fra referant til dagsordensætter, når det kommer til mindretallets forhold. Det er ikke en nem opgave, når de officielle kilder ikke er vant til debat og kritiske journalister. Rollen som vagthund og debatskaber er dog essentiel for avisen, der er en af de eneste steder for offentlig debat for det brede mindretal.

Flensborg Avis er ikke bange for at sætte fokus på uretfærdigheder og uenigheder i det danske mindretal i Sydslesvig. Avisen er i dag det største forum, når det danske mindretal diskuterer de udfordringer og problemer, det står over for. Det giver en til tider hård debat og knubs til avisen, men er yderst vigtig for mindretallet.

- Vi har ændret journalistikken markant, de seneste femten år. Vi er blevet mere offensive, og der er der så nogle, der skælder os ud for, at være blevet mere aggressive. I forhold til eksempelvis Der Nordschleswiger (Det tyske mindretal i Danmarks avis red.), hvor kritiske, indadvendte artikler vil være helt uhørte, så har vi mange af dem, siger chefredaktør for Flensborg Avis, Bjarne Lønborg og trækker et eksempel frem fra dagens avis på kontoret i udkanten af Flensborg.

Hør Bjarne Lønborg om dagens eksempel på kritisk journalistik

(Lydklippet varer 1,08)

Den ændrede redaktionelle linie er vigtig for Flensborg Avis. Det er den ikke bare på grund af, at læserne ifølge flere læserundersøgelser vægter debatstoffet højt, men også for at avisen kan blive taget alvorligt. Bjarne Lønborg fremhæver, at Flensborg Avis trods sin størrelse, et oplag på omkring 6000, er en af de mest citerede i området.

- Hvis vi skal være kritiske over for den de tyske myndigheder, så bliver vi utroværdige, hvis vi siger, at alt, der er rødt og hvidt, er fantastisk. Det er ikke fornuftigt, for så forsvinder vores kritik også, specielt politisk, hvor vi går hårdt ind i debatten, fortæller Bjarne Lønborg.

Bjarne Lønborg om avisens kritiske linie over for mindretallets institutioner

(Lydklippet varer 1:34)

Organisationerne var lukkede

Den ændrede redaktionelle linie faldt ikke i god jord hos det officielle mindretal, der mente, at en mere offentlig debat ikke var hensigtsmæssig. Det er nemlig ikke længe siden, at de oficielle organisationer holdt kortene tæt til kroppen.

- I første omgang blev vi noget i tvivl om, om vi havde fundet det rigtige koncept, fordi vi fik så mange bank af symbolfigurene, altså organisationslederne. Der skete noget, de slet ikke var vandt til: At avisen ikke var halen på hunden. Men det viste sig hurtigt, at det faldt i læsernes smag, siger Bjarne Lønborg.

Specielt angreb avisen den lukkethed, der, ifølge Bjarne Lønborg, prægede organisationerne. Møderne blev afholdt for lukkede døre, og vanen var, at en person derefter referede resultaterne til pressen med det formål at styre informationsstrømmen. Det huede ikke Bjarne Lønborg og den nye linie på Flensborg Avis.

Bjarne Lønborg om lukketheden

(Lydklippet varer 1:24)

Derfor arbejdede journalisterne på at kunne bringe historier om de ting, der forgik bag lukkede døre. Det tog mange af frontfigurerne anstød af, men informationen kunne ikke styres. Samtidig mener Bjarne Lønborg, at det er i organisationernes egen interesse, at åbne sig op.

- Det er et af målene for, at vi redeligt kan orientere vores læsere om, hvad der foregår. Det kunne ikke passe, at vi skulle nøjes med at referere en pressemeddelelse. Nu er vi med til møderne, for så får man en mere reel beskrivelse af, hvad der foregår, siger Bjarne Lønborg og fortsætter:

- Jeg er tit blevet mødt med, at ”så lukker vi bare af, hvis ikke i kun skriver det rosenrøde”. Det kan de bare gøre, men de kan ikke lukke af for informationerne. For når der er mere end tre til et møde, så kommer det ud. Men så bliver det ikke på deres vilkår. Vi får selvfølgelig at vide, hvad der sker på et møde, men hvis de lukker dørene, så bliver det ikke på det samlede heles præmisser, når vi skriver artiklen, forklarer Bjarne Lønborg.

Det viste sig da også, at den nye linie faldt i læsernes smag. Redaktionen vurderer selv, at det er en af grundende til, at Flensborg Avis har kunnet opretholde et stabilt oplagstal. Det er dog ikke et let sted, at være chefredaktør, for der er mange interesser i mindretallet.

- Det her job er nok det sværeste chefredaktørjob i branchen. Det er en svær balance. Hvis man skal lave en avis hernede, man kan stå inde for journalistisk, så skal man have noget elefanthud. Der er alle mulige, der vil prøve at påvirke avisen i en bestemt retning, eller i flere forskellige retninger. Det er ikke et par enkelte mennesker, der kan køre en sådan linie i avisen. Det er et stærkt team, for det er jo ikke kun redaktøren, der får på puklen, det er også de enkelte journalister, siger Bjarne Lønborg.

Flensborg Avis er ikke blot kritisk journalistik, men sætter også stor fokus på at være et sted, læserne internt kan debatere sine forhold. Derfor er der fokus på debatsiderne, hvor bølgerne kan gå højt.

- Det er en utroligt hård debat, og folk, der følger den fra sidelininen, synes, at der er en skarp tone. Men det er der faktisk tradition for hernede, hvor der er en hård men livlig debat. Man skal tænke på, at mindretallet er et samfund, der består af alle slags mennesker i alle sociale lag, og dermed også med vidt forskellige holdninger. Debatten om, hvem vi er, og hvor vi skal bevæge os hen, er meget skarp, for det eneste vi har tilfælles, er dansk kultur og tradition, siger Bjarne Lønborg.

Trods debattens hårdhed ønsker Flensborg Avis og Bjarne Lønborg ikke at sætte hårde grænser op for, hvad der kommer i avisen, fordi avisen spiller så stor en rolle for mindretallet.

- Vi spiller en helt utrolig rolle. I dansk presse har vi den mest frie læsertalestol overhovedet. Der er mange kollegaer, der spørger, hvorfor vi har det, for det giver en masse bøvl. Det gør det, men jeg har et princip der siger, at alle læserindlæg, der ikke er i strid med presse- eller straffeloven, skal offentliggøres. Derfor har vi et debatforum, der er helt unikt. Og hvis vi har en aktuel debat, så sløjfer vi nogle sider, og putter debat der på, siger Bjarne Lønborg.

Debatten er også meget vigtig for læserne, når det kommr til Flensborg Avis. Avisen har de sidste tolv år haft tre store undersøgelser, hvor i alt 25 pct. af læserne har været i tale. De har vist, at debatstoffet har den højeste prioritet.

- Vi er en slags forsamlingshus, hvor folk skælder hinanden ud, diskuterer, præsenterer gode ideer og kvæler gode ideer, siger Bjarne Lønborg.

Støtte
Flensborg Avis modtog i 2007 21,6 mio. kr. af den støtte, Danmark årligt bidrager til det danske mindretal i Sydslesvig. Chefredaktør Bjarne Lønborg mener ikke, at den økonomiske støtte på nogen måde påvirker den redaktionelle linie og kritiken over for mindretallet.

Bjarne Lønborg om støtten til Flensborg Avis

(Lydklippet varer 0:55)

De danske politikere har respekt for, at Flensborg Avis ikke kan påvirkes, fortæller Bjarne Lønborg.

Bjarne Lønborg om forsøg på redaktionel indblanding

(Lydklippet varer 2:03)