Dansk Folkepartis Søren Krarup har en fast plads i femmandsudvalget, der er det udvalg i folketinget, som behandler støtten til Sydslesvig. Søren Krarup er ganske tilfreds med støtten, men mener, at den afhænger af det danske sindelag. Han er ikke bange for at sige, at hvis danskheden bliver udvandet af globalisering, så er der ikke grundlag for dansk støtte i fremtiden.
Støtten fra den danske stat afhænger af, om mindretallet i Sydslesvig også i fremtiden definerer sig selv som danske. Det mener medlem af femmandsudvalget Søren Krarup, der ikke er begejstret over snakken om globalisering og afstandtagen fra gamle danske ikoner som for eksempel højskolesangbogen.
Definitionen af det danske er svært målbar, men alligevel det, der binder mindretallet sammen med den danske stat, mener Søren Krarup, og citerer Grundtvig, før han med egne ord forklarer:
- Mindretallet er dem, der holder af Danmark og det danske sprog. De, der føler sig knyttet til det danske, er danske. Det er, hvis man skal sige det højtideligt, et kærlighedsforhold eller et åndsforhold. Det er at holde af sine forældre, sit hjem og det man har rod i, siger Søren Krarup.
Se Søren Krarup tale om danskhed
Under Søren Krarups definition af danskhed er der ikke plads til en mere global indstilling til situationen, hvor man ikke ensidigt bekender sig en en bestemt nationalitet. Hvis den indstilling, at globaliseringen har gjort gamle danske traditioner uddaterede, så mindretallets fremtid ligger som en mellemting mellem dansk og tysk, vinder frem, vil det mindske danskheden i mindretallet og kan trække tæppet væk under Danmarks støtte.
- Der har for nyligt været en debat i Flensborg Avis, hvor en mand kaldte højskolesangbogen for åndelig onani. Det har vakt en større ophidselse, da det jo er ensbetydende med, at sådan en hoven karl vil kvitte hele den nationale baggrund, der jo er forudsætningen for, at der findes et mindretal. Det er jo et udtryk for, at der findes en gruppe dernede, der vil kvitte danskheden, siger Søren Krarup og fortsætter:
- Men jeg har fornemmelsen af, at der dernede er en bred forståelse for, at man er danske og vil vedblive at være det.
De officielle foreninger i mindretallet er Søren Krarup ikke enig med, da han mener, at de i globaliseringens navn er ved at undergrave danskheden.
- Jeg er ikke en ynder af de officielle repræsentanter. Den oficielle linie, mener jeg, er præget for meget af det politisk korrekte, der lægger vægt på alle de fraser, der for så vidt er en ophævelse af det danske. ”Både og” mentaliteten er ensbetydende med, at trække grundlaget væk under danskeheden i mindretallet. Et er, at de formelt er tyske statsborgere, men hvis de også er tyske i hjertet, så er mindretallet dødt, og det vil være sørgeligt, siger Søren Krarup.
Se Søren Krarup fortælle om den danske identitet
Netop forankringen til den danske nation er meget vigtig, mener Søren Krarup, og understreger, at mindretallet lever under en konstant trussel om assimilering gennem det omgivende tyske samfund.
- Det giver et pres på danskheden, at man lever i en tysk sammenhæng, hvor man hele tiden taler tysk. Det er også derfor, jeg siger, at danskheden altid vil være båret af ønsket om at vende tilbage til en situation, hvor dansk er en selvfølgelighed, altså en genforening. Og så er problemet med, at man taler tysk i frikvarteret, løst, siger Søren Krarup.
Se Søren Krarup fortælle om sin holdning til en genforening
I den forbindelse mener Søren Krarup også, at man ikke kan have en bred definition af, hvem der er det dansk mindretal. Det er kun dem, der i hjertet føler sig 100 pct. danske, og indebærer altså ikke den dualitet mellem tysk og dansk, mange i mindretallet fremhæver. Han mener samtidig, at hvis holdningen er, at danskheden skal træde i baggrunden for globaliseringen, så kan den danske støtte komme i fare.
- Det er den sydslesvigske danskhed, der selv skal bestemme sin tilværelse som dansk. Men man må konstatere, at hvis det er den ledende holding på Duborg Skolen og andre steder i toppen af det danske mindretal, at danskheden er åndelig onani, som man vil kvitte, fordi man vil være europæer og globalist, så forsvinder også støtten. Hvorfor skulle vi betale over 400 mio. til folk, der er fuldstændigt ligeglade med Danmark. Så hvis ikke danskheden er og bliver formålet med det hele, så forsvinder også støtten, siger Søren Krarup.
Se Søren Krarup fortælle om globaliseringen
Så langt er vi dog endnu ikke kommet, og Søren Krarup understreger, at hans opfattelse er, at den brede del af mindretallet fortsat bekender sig til det danske uden at tilsidesætte det til fordel for Tyskland og globaliseringen. Det fokus skal holdes, hvis støtten skal fortsætte. Det gælder specielt det danske mindretalsparti SSV.
- Det er klart, at SSV er danskhedens politiske stemme, så de har en opgave i, at lade de danske interesserer være repræsenteret i landdagen i Kiel, og ikke blande sig i ideologiske forhold. De skal forsvare deres egne. Der må jeg tilstå, at Anke Spoorendonk (Medlem af landdagen i Kiel for SSV red.) er jeg ikke uden kritik over for. Hun har en tilbøjelighed til at køre en ideologisk linie. Det er en uheldig udvikling, der i høj grad kan bringe støtten i fare, siger Søren Krarup.
Se Søren Krarup fortælle om sit forhold til SSV
Netop fastholdelsen af det danske i en tysk kontekst anser Søren Krarup for at være mindretallets største udfordring.
- Mindretallets største udfordring er, at de ikke glemmer hvem de selv er. At de, dels i almindelig politisk korrekthed, med begrebet globalisme som det drivende, dels i historieløshed, lukker øjnene for, hvem de er, og dermed hører op med at være danske, afslutter Søren Krarup.
Søren Krarup om mindretallets udfordring
2 responses so far ↓
Peter Huber // december 31, 2007 at 12:26 pm
Kære Søren Krarup,
jeg vil ikke kritisere dine meninger, men jeg kritiserer at du løber under betegnelsen “expert”, for det er du ikke, hvis det berører danske sydslesvigere.
Du forkynder her krav, som er urealistisk i en dansk sydslesvigers hverdag. Du glemmer:
En dansk sydslesviger kendetegnes udelukkende ud fra sit danske sindelag. Et mindretal vil hele tiden have en naturlig tilgang fra flertalsbefolkningen, hvis ikke den aktiv går ind for indavl.
De bestående danske sydslesvigere skal altså værne om det danske og sørge for at det danske sindelag også bliver overtaget af de nye. Der hvor det ikke lykkes, kan de nye ikke være med.
De nye og de gamle skal være ligeberettiget. Hvis man nu her kommer med “de danske rødder” som blandt andet enkelte af Duborgskolens ambassadører provter med, så er det enfoldig rassisme, som ødelægger fællesskabet.
Hvordan ser nu hverdagen ud. Først og fremmest findes der ikke noget der hedder -Dansk Mindretal i Sydslesvig-. Det eksisterer kun som romantisk omskrivning for et bundt af foreninger, hvis dansk lønnede funktionærer i lederstilling ikke er i stand til at udfolde et fælles ansvar for den dansksindede befolkningsgruppe i Sydslesvig.
DDMS (Demokratiinitiativ for Dansk Mindretal i Sydslesvig e.V.) har ved byretten i Flensborg støttet en klage mod SSF ( Sydslesvigsk Forening e.V.) Klagen gik ud på, at man i -SSF Slesvig Centrum- ikke ville være et -Hybridmindretal-, hvor friserne kunne være med i bestyrelsen uden at have tilstrækkelig stemmeantal, samtidig med at ordet “dansk” ikke fremkommer en eneste gang i deres vedtægter.
Dommeren afviste klagen og sagde nogenlunde som: Det enkelte medlem har i følge organisationens opbygning ingen medbestemmelse når det gælder formålsparagrafen. Medlemmet har ingen rettigheder som i en normal tysk forening. Hvis bestyrelsen med det fremmede mindretal finder på at kalde foreningen -forening til fremme for svineavl- kan jeg med bedste vilje ikke hjælpe dem.”
Dette resultat fejrede funktionærene som en stor sejr!
Vi kan som danske Sydslesvigere altså ikke værne om det vi holder af!! Vi har ingen indflydelse og vi kan ikke fravælge de personer i ledende stillinger som tilføjer mindretallet skade. Du selv kan se degenerationen i dag, når lederstillinger går i arv som i sin tid i adelsvældet.
I Slesvighus står en talerstol med indskriften -Kæmp for alt hvad du har kær- . Jeg så den første gang i 1948 og jeg har hørt de flotteste årsmødetaler fra det sted. Sammenlignet med virkeligheden er det dog hånende ord.
Du brokker dig over en ung adjunkt som Jan Eiffert fra Duborgskolen. Har du nogen som helst belæg for at manden har erklæret “Jeg er dansk sydslesviger, og jeg vil værne om det danske mindretal i Sydslesvig.” Sådan et lille spejderløfte kunne da være basis for en valgret til en Sydslesvigsk toporganisation.
Du har som præst sikkert heller ikke sluppet nogen ind i din menighed som ikke var døbt.
Jeg har ikke hørt en sådan løfte fra Eiffert og heller ikke fra hans rektor Ebbe Rasmussen, som ikke tør varetage sin lederfunktions forpligtelser. Også han er “ekspert” her.
Fordi Adjunktens skolegang i Sydslesvig og hans uddannelse i Danmark har kostet den danske skatteyder ca. 200.000 € tilhøre han da ikke automatisk mindretallet.
Jeg synes det er yderst beklagelig, at I som folketingsmedlemmer sender soldater til Afganistan, for at de der kan opbygge et demokratisk samfund, men samtidig tør I personlig ikke indkræve en demokratisk struktur i det danske mindretal i Sydslesvig, når I fordeler de voluminøse, danske statsmidler.
I og Undervisningsministeriet svigter den danske befolkningsgruppe i Sydslesvig. I svigter demokratiet!!
Peter Huber
Formand DDMS
Brackel/ Niedersachsen
Anonym // august 21, 2008 at 11:06 pm
For ikke at blande mig alt for meget i diskussionen som nu har været eksistent og i gang i lang tid, føler jeg mig dog forpligtet overfor Ambassadørkorpset som jeg er del af, at sige at vi alt andet end provter (brovter?) med vores ‘danske rødder’ som nogle af os har.
Ambassadørenes opgave er det at give et levende billede/eksempel af den mangfoldighed, som det danske mindretal lever af.
Jeg synes derimod at det yderst stærke ord ”rassisme” er fuldstændig unødvendig og forkert i netop denne sammenhæng. Hvor mange gange har jeg som ‘blandingsbarn’ ikke hørt ”tyskerne” sige at ”vi er i Tyskland. Så drop det der klamme danske (personen mente den jyske hhv. sjællandske accent som nogle af os har)”.
Eller på tysk: Wir sind hier in Deutschland, also rede auch Deutsch und lass dieses eklige Dänisch”.
Det er uhørt at vi som repræsentanter bliver stilt overfor den påstand, at vi står og nærmest blærer os (hvis du altså mente brovte i stedet for provte) med at nogle af os har danske rødder. Du glemte derimod at nævne at de forskellige tilknytninger til Danmark er et krav for at være med i korpset for at skabe mangfoldigheden. Ikke kun i selveste projektet, men også i de enkelte smågrupper vi bliver delt ind i når vi skal ud og besøge skoler i Danmark.
Mange af eleverne på f.eks. Duborg Skolen som har tyske rødder, er selvfølgelig glade for at de går på en dansk skole og dermed er i stand til at snakke både dansk og tysk på nærmest samme niveau, men i sidste ende er mange af dem ligeglade for de ved at de vil fortsætte deres liv i Tyskland (sansynligvis UDENFOR Sydslesvig).
Uden disse DANSKE danskere, som har rødder i Danmark og måske har levet i Danmark før og ved mere om landet end bare sproget, utallige sange, maden, traditionsfester og kongefamilien, ville Sydslesvig ikke være andet end et produktionssted for tyskere med kendskab til det danske sprog og julefrokost.
Jeg vil anbetale at informere sig om elevambassadørkorpset og evtl. snakke med nogle af dem, FØR man kommer med sådanne påstande som efter min mening er fuldstændig fejlpladseret.