Politik for eller fra mindretallet?

Partiet Sydslesvigsk Vælgerforening giver det danske mindretal i Sydslesvig en politisk stemme. Det er et vigtigt element i skabelsen af en fælles identitet, mener partiets formand Anke Spoorendonk. Men SSV er ikke kun politik for mindretallet. Det er politik med udgangspunkt i mindretallet, forklarer hun.

Sydslesvigsk Vælgerforening SSV er det danske mindretals parti i Sydslesvig. Partiet blev dannet i 1948 efter krav fra den britiske besættelsesmagt, og det fik med det samme opbakning fra et andet mindretal i Sydslesvig, friserne i Nordfrisland.

Partiet har igennem årerne bevæget sig fra primært at vende sig mod Danmark og det danske, til nu at vende sig mod det regionale, det europæiske og det globale.

Medlem af Landdagen, Anke Spoorendonk, betegner SSV som et parti, der tager udgangspunkt i mindretallet, men som ikke er et parti, der kun henvender sig til mindretallet.

- Vi er et mindretalsparti, men vi laver ikke politik for mindretallet. Det er udgangspunktet for vores arbejde. Det mindretalspolitiske er de briller, vi har på, når vi kigger på verden og på det Slesvig-holstenske samfund, fortæller Anke Spoorendonk.

Partiets politik er hentet med en kraftig skelen til de danske modeller. På skoleområdet betyder det blandt andet, at SSV mener, det er bedst, at eleverne går i en fælles skole fra første til niende klasse.

- Det synes vi, har været godt for den danske samfundsudvikling, siger Anke Spoorendonk.

Dette er med til at placere SSV til venstre på den klassiske højre-venstreskala i tysk politik.

done

SSV´s kernevælgere er medlemmer af det danske mindretal, fortæller Anke Spoorendonk. De stemmer, partiet modtager, der kommer fra folk udenfor den gruppe, mener hun, er stemmer, der bliver givet i sympati med SSV´s mindretalspolitik. De, der stemmer af sympati med mindretallet, vægter det højere, end om deres stemmer vipper til venstre eller til højre, mener hun.

I dag tager SSV også stilling til indenrigspolitiske emner. Sådan var det ikke til at begynde med. I partiets barndom i 1948 var det politiske mål genforeningshåbet. Det blev omkring 1950 modereret, så SSV i stedet begyndte at kæmpe for mindretallets rettigheder og sikre de bedst mulige økonomiske betingelser for mindretallet.

I 1958 blev SSV fritaget for spærregrænsen på fem procent og skulle kun have de stemmer, der lige nøjagtigt kunne sikre dem et mandat i Landdagen.

Op igennem 60’erne ændrede partiet sig til at blive et mere regionalt forankret parti, der ikke kun var fortaler for mindretallet men hele Sydslesvig. I halvfjerdserne, ansporet af landdagsmedlemmet Karl Otto Meyer, begyndte partiet at tage stilling til landspolitiske emner.

En klar konsekvens af det valg kom til udtryk ved Landdagsvalget i 2005, hvor SSV med deres støtte til de Rød-Grønne var tæt på at blive tungen på vægtskålen, der kunne koste det konservative CDU valget. Den indblanding var ugleset flere steder i tyskland, og en byge af protester regnede ned over SSV og Anke Spoorendonk.

Dog mener Anke Spoorendonk, at klimaet på det mentale plan mellem det tyske flertal og det danske mindretal er bedre end nogensinde, men på det realpolitiske halter det stadig. Der er ikke en automatisk ligestilling mellem de danske og tyske skoler, mener hun.

- Når vi i dag er nået rigtigt langt, hvad det angår, så er det vores politiske arbejde, og det siger jeg helt ubeskedent, som har ført til det, siger Anke Spoorendonk.

Hør Anke Spoorendonk fortælle om mindretalspolitik og lige muligheder:

(Lydklippet varer 00:25)

Hun mener også, at SSV har været med til at gøre mindretallet uundværligt. Partiet har givet det en stemme, der ellers ville have været stum i Tyskland, hvis der ”kun” fandtes kulturelle og folkelige foreninger.

done

Identiteten
Anke Spoorendonk er født i Slesvig i 1947, året før SSV blev dannet. Hendes familie knyttede sig til det danske mindretal efter 1945 som en reaktion på nazisternes påvirkning på Tyskland. I firserne blev hun politisk aktiv, og i 1995 blev hun for første gang opstillet til landdagsvalget. I 1996 blev hun så valgt ind i Landdagen for SSV.

Hun er af den klare overbevisning, at den danske identitet i Sydslesvig ikke er en homogen størrelse, der kan puttes i en kasse. Men hvis den løbende debat omkring den nationale identitet forstummer, og – som et konkret eksempel – debatten om den øgede søgning fra tyske forældre, der vil have deres børn i de danske mindretalsskoler;

- Så er mindretallet ikke mere end en kulisse med pæne og nydelige skoler og børnehaver, siger hun og fortsætter:

- Princippet er jo, at jeg ikke skal tage en sprogtest, og jeg skal ikke dokumentere, at jeg kan tale dansk, for at jeg kan være en del af mindretallet. Jeg skal ikke bestå en historietest, og der ville være rigtigt mange sydslesvigere, der ville dumpe i historie og sprogtesten. Jeg skal ikke dokumentere, at jeg har boet her i tre eller syv generationer. Det er ikke den holdning, for næsten at sige blod og jord, der er vores mindretalsmodel. Det er identiteten og i sidste ende den enkeltes valg.

I fremtiden spår Anke Spoorendonk, at den regionale identitet vil komme til at spille en endnu større rolle, end den gør i dag. Den vil spille en lige så stor, eller måske større rolle, end den danske identitet. Stadig mener hun, der skal være en balance mellem det regionale og det danske.

Specielt i en tid, hvor grænserne forsvinder og globaliseringen spiller ind på forholdende for det danske mindretal, skal der også laves ændringer i måden at tænke mindretal på. Både blandt mindretallets medlemmer og blandt personer nord for grænsen. Der findes stadig en utidssvarende danskhed, som ikke kan bruges mere, mener Anke Spoorendonk.

Hør Anke Spoorendonk fortælle om sin definition på en utidssvarende danskhed:

(Lydklippet varer 01:24)

Forholdet til Danmark
SSV modtager hvert år økonomisk støtte fra den danske stat. Så hvordan reagerer danske politikere, når Anke Spoorendonk melder ud, at personer i mindretallet kan bekende sig til det nationale sindelag, de vil?

- Nogle danske politikere har meget svært ved at acceptere det. Men det bør ikke styre os i Slesvig, synes jeg. Det, der bør styre os, er en levende debat om, hvad vi så er, siger Anke Spoorensonk.

Hun oplever dog, at de danske politikere er tolerante og har respekt for, at sydslesvigere ikke kan være danskere som i Danmark.

Det danske folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup mener, at SSV skal holde sig fra den ideologiske tankegang og ikke placere sig på en traditionel højre-venstre skala. Se interviewet med Søren Krarup her.