Hvem er mindretallet?

Hvem er mindretallet, og hvor mange medlemmer er der egentlig? Hvilken verden lever de i idag, og hvad skal der til, for at mindretallet kan bevares i et samfund, hvor grænserne forsvinder? Komplicerede spørgsmål, der er genstand dybdegående forskning. Martin Klatt, der er lektor ved Institut for Grænseregionsforskning, forsøger at besvare de spørgsmål.

Sindelagsparagraffen fra København-Bonn erklæringerne gør, at den danske og den tyske stat ikke må betvivle sindelaget hos de, der bekender sig til en enten dansk eller tysk mindretalsidentitet. Det må kun mindretallet selv. Blandt andet derfor findes der ikke fyldestgørende undersøgelser om antallet af medlemmer af det danske mindretal.

Men klart kan det siges, at mindretallet per definition er tyske statsborgere med tysk pas, der har et dansk sindelag. Man bliver altså ikke medlem af mindretallet, hvis man som dansk lærer flytter til tyskland for at arbejde.

Der er gjort forsøg på at definere, hvem der udgør det danske mindretal. Den tidligere direktør for Institut for Grænseregionsforskning og kommende rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig, Jørgen Kühl, forsøgte, sammen med Martin Klatt, at definere mindretallet ved at tegne tre koncentriske cirkler. Den inderste cirkel er kernen, hvor folk er meget danske – ofte flere generationer tilbage. Næste cirkel er mere blandet. Her har folk en mere perifer tilknytning til dansk. Den yderste kreds er mennesker, der kommer udefra og er kommet i kontakt med mindretallet, men stadig har tæt kontakt til flertalssamfundet.

Hør Martin klatt fortælle om definition af mindretallet:

(Lydklippet varer 01:32)

Genforeningshåbet er dødt – hvad nu?
Martin Klatt mener, at håbet om en genforening er dødt, og at det ikke påvirker ret mange af mindretallets medlemmer i dag. Den tanke har været urealistisk siden 1946, hvor briterne kom med tilbuddet om en grænseflytning, men hvor den danske stat valgte ikke at tage imod.

- Jeg tror ikke, der er mange i dag, der vil indrette deres liv på et sådan håb. Jeg tror ikke, der er mange inden for mindretallet, der er interesserede i en grænseflytning, siger Martin Klatt.

Når man nu i mindretallet ikke længere har genforening med Danmark som det primære formål, der kan forene de forskellige grene i mindretallet fra den inderste til den yderste cirkel, bliver mindretallet mødt med andre trusler. Truslen om at blive opslugt af det omgivende samfund. At blive assimileret. Denne trussel mod det danske mindretal betegner Martin Klatt som stor.

- For det første har mange ikke det at være dansk med i bagagen, når de kommer ind i systemet, og så er der en stor fare for, at de mister det, når de kommer ud af systemet igen. Så er der også den konstante udvandring til Danmark af dem, der er mest inde i systemet, siger Martin Klatt.

Det mindretallet mangler er en social elite, der har rødder i mindretallet, og som kan stå for at udbrede det danske sindelag, mener han.

Hør Martin Klatt fortælle om, hvad den sociale elite kunne gøre for at påvirke udviklingen:

(Lydklippet varer 01:08)

Skolevæsnet og tilslutningen til det danske mindretal
En af de faktorer, der opretholder det danske mindretals størrelse, mener Martin Klatt, er den realitet, at tyske forældre vælger de bedre danske mindretalsskoler til deres børn frem for de tyske. Dette kan ses ved, at de danske skoler oplever en konstant tilgang.

- Selv om befolkningstallet egentligt går tilbage i Tyskland, så er de danske skoler og børnehaver hidtil ikke blevet ramt af det. Det vil sige, de stadig har konstante indmeldelsestal. Det er endda lidt stigende, siger Martin Klatt.

Subsidiært betyder det, at hvis det danske tilskud ikke havde været der i alle årene, ville det danske mindretal have været tilsvarende mindre – måske endda væk. Assimileret. Opslugt af det omgivende samfund.

Hør Martin Klatt fortælle om hvordan tilskud og mindretallet hænger sammen:

(Lydklippet varer 01:00)

Nyt tiltag trækker folk til
Et af de nyeste tiltag i denne sammenhæng er opførelsen af det moderne A.P. Møller gymnasium i Slesvig. Dette har ikke kun betydet en øget bevilling til mindretallet på finansloven, det øger også tilslutningen til det danske mindretal i området. Det kan ses på den øgede tilmelding hos de danske børnehaver i Slesvig.

Men der er også problemer ved den måde at gøre det på. Ved at placere det nye A.P. Møller gymnasium i Slesvig mener Martin Klatt, at man forsøger at vække en slumrende danskhed. Det er bare ikke så let, siger han.

Når forældre med tysk baggrund skriver deres børn ind i en dansk mindretalsskole, skal de skrive under på, at de vedkender sig det danske sindelag, og mindst en af forældrene skal forpligtige sig til at lære dansk.

Det er i Martin Klatts øjne problematisk, når man vil tvinge forældre med et helt og fuldt hjerte at tage danskheden til sig. Han mener, det er urealistisk.

- Jeg mener, det blev meget tydeligt i efterkrigstiden, at det ikke er let at vække danskheden. Men det er jo det man prøver på ved at lægge en skole i Slesvig, mener Martin Klatt, der fortsætter:

- Derimod nyder børnene godt af det. Det er meget sjældent at et barn efter at være begyndt på en dansk skole vælger det fra, og der vil altid sidde en rest dansk tilbage, efter barnet er gået ud af skolen, siger han.

Debatten om et mål for mindretallet
I Danmark bliver diskussionen om, hvad formålet med det danske mindretal i virkeligheden er, hyppigt taget, mener Martin Klatt. Grænseforeningen har for nylig set sig nødsaget til at ændre i formålsparagraffen, og de politiske udmeldinger skifter.

- Hvis man vil sikre sig støtten fra Danmark, så skal der være en vision eller en mening bag ved det hele. Det pudsige er jo, at Grænseforeningen og Kim Andersen, der er formand for Seksmandsudvalget, sagde, at det jo er ganske flot, at vi har så mange dernede, der kan tysk og dansk, som vi kan bruge på det danske arbejdsmarked. Så mindretallet er blevet en resurse til at løse arbejdsmarkedsproblemet i Danmark, og det er en helt ny definition, forklarer Martin Klatt, og fortsætter:

- Den synes jeg er meget farlig. At man skal bruge det (mindretallet red.) som reservoir for arbejdskraft, lige så snart de unge er færdige i uddannelsessystemet. Det har jo ikke noget med at bevare et dansk historisk mindretal at gøre. Så kunne man også spørge, hvorfor skulle tyskerne betale til det, siger Martin klatt.

Så selv om det i Martin Klatts øjne ikke altid er gode ideer, der bliver udmøntet i diskussionen nord for grænsen, mener han, at diskussionen om et fælles mål er vitalt for mindretallet, og den skal tages. Den diskussion mener han bare ikke, der bliver ført syd for grænsen, og det er specielt ledelsen, der lukker af.

- Mindretallet har jo et problem, hvis man ikke gør sig klar over, hvad det er for nogle mennesker, der er der, og hvorfor de er der. Det skal man så også konstant debattere og drøfte uden forbehold, og det gør mindretallet ikke, mener Martin klatt.

Hør Martin Klatt fortælle om problemet med den manglede debat i mindretallet:

(Lydklippet varer 00:40)

En af Martin Klatts teorier om, hvorfor mindretallet ikke tager diskussionen, er, at man i mindretallet er bange for, at folk finder ud af hvor tyndt mindretallet i virkeligheden er, og man derved kan miste den finansielle støtte fra Danmark.
Debatten, mener han, kommer dog op med jævne mellemrum, men der bliver ikke ført konkrete ideer ud i livet.

Hør Martin Klatt fortælle om, hvorfor det kan være, at debatten er væk:

Lydklippet varer 01:20)