Genforeningen er gennemført

Grænseforeningen er den største danske forening, der vedrører mindretallet, og den betegner sig selv som den folkelige opbakning til den statsstøtte, der hvert år bliver givet til det danske mindretal. Foreningens formand Finn Slumstrup og generalsekretær Knud-Erik Therkelsen sidder netop nu i en omskiftende fase af foreningens liv, hvor foreningens gamle formål og arbejde skal nytænkes.

- På mange måder kan man sige, at genforeningen faktisk er gennemført, starter Finn Slumstrup.

I det ligger en virkelighed, der betyder, at Grænseforeningens primære formål er gennemført. Netop derfor foregår der et ikke lydløst omstillingsarbejde i den 87 år gamle forening. I lige så høj grad som historien om det danske mindretal er en succeshistorie om en fredelig sameksistens blandt mindretal og flertal, så er det også en global virkelighed, Grænseforeningen har taget til sig og udmøntet i sloganet: Grænseforeningen – for en åben danskhed.

Netop den globaliserede verden uden reelle faste statsgrænser, er den første præmis for Grænseforeningens nye arbejde.

- Fremtidens grænser vil ikke være statsgrænser. Det vil være sprog og sindelagsgrænser – sprog og kultur grænser. Det giver en helt ny situation for os nord for den reducerede statsgrænse og dem syd for. Os nord og syd for grænsen bliver et samlet dansk mindretal.

done

Den nye virkelighed og den globaliserede verden stiller også flere krav til mindretallet, mener Finn Slumstrup og Knud-Erik Therkelsen. De kan både lære os nord for grænsen om, hvordan man lever i en flerkulturel verden, og så skal de knytte sig tættere til Danmark.

- Det er nok i virkeligheden der, vi i Grænseforeningen fornyer os allermest. For der gør vi virkeligt op med en gammel tradition. Den gamle tradition tilsiger, at Sydslesvigerne definerer overfor venligtsindede mennesker nord for grænsen, hvad de har brug for. Det giver vi dem så. Men vi mener ikke i dag, at det udelukkende er det, der er vores opgave. Vi mener også, det er nødvendigt, at vi fortæller sydslesvigerne, at der er noget, vi har brug for fra dem. Nemlig at de markerer sig som et folkeligt, kulturelt mindretal, siger Finn Slumstrup.

done

Dette er nyt på grund af, at der aldrig før i mindretallets historie har været sat spørgsmålstegn ved, om de nu i virkeligheden identificerede sig som en del af det danske folk.

identiteten
Dermed ikke sagt, at Grænseforeningen vil holde fast i et krav om, at mindretallets medlemmer skal kunne tale fejlfrit dansk og kunne citere Højskolesangbogen fra ende til anden. Så selv om en ung sydslesviger, der er medlem af det danske mindretal, siger, han føler sig mest tysk, kommer det ikke andre ved end ham selv. Der er bare sket et skift i kulturen, der gør, at unge;

- I dag kan sige det frit, uden at få ”lussinger”, mener Knud-Erik Therkelsen.

done

At unge i Sydsslevig i høj grad har tysk som førstesprog er Grænseforeningen klar over. At det ikke ville møde stor forståelse i Danmark, ved man også godt.

- Vi er bevidste om, at der ikke ville være en ret stor forståelse for det, hvis det kom ud i en bred offentlighed i Danmark. Hvis det virkeligt blev gjort til et debatemne, så ville mindretallets tilskud komme i fare. Derfor prøver vi faktisk også på at inspirere mindretallet, ved på den måde at fortælle dem – grænserne er væk, hvorfor knytter i jer ikke meget tættere til os, siger Knud-Erik Therkelsen.

Det er ikke kun mindretallet, Grænseforeningens oplysningsarbejde retter sig imod. Også folk nord for grænsen skal forstå danskheden og nødvendigheden af et dansk mindretal syd for grænsen, der kan være med til at definere, hvad danskheden er. For danskheden er et konstant ændrende begreb og i disse år er den under et ydre pres fra globaliseringen og amerikaniseringen, mener Finn Slumstrup og Knud-Erik Therkelsen.

- Det springende punkt er, om man er i stand til, at opleve det her som en proces. Der er visse danskhedsbilleder, der siger, at dansk kultur er Grundtvigs åbningstale i nordens mytologi 1832, og der er det defineret. Det er det ikke efter min mening. Det er en proces. Derfor er vi nødt til at se i øjnene, at det er en åben danskhed, vi taler om. Det er en danskhed, der foregår i et samspil med omverdenen, siger Finn Slumstrup

done