Flere sprog og åbenhed

Det danske mindretal i Sydslesvig er en sproglig smeltedigel, hvor forestillinger om, hvad sproget betyder for den nationale identitet, bliver afprøvet i det virkelige livs praksis. Karen Margrethe Pedersen, Center for Grænseregionsforskning, mener, at mindretallets ungdom er beriget af en unik, sproglig mangfoldighed.

Institutleder og lektor ved Center for Grænseregionsforskning i Sønderborg, Karen Margrethe Pedersen, har en plads på forreste række til udviklingen af sproget blandt de danskere, der bor på den anden side af grænsen til Tyskland.

Hun forsker i den sproglige udvikling blandt det danske mindretal, og kan beskrive tendenser, der vender op og ned på de forestillinger, som udenforstående kan have om mindretallets sprog.

- Mindretallet har jo dansk som sit officielle sprog. Det er det sprog, som bliver brugt af pædagogerne og lærerne i skolerne, det er det, som bliver brugt i administrationen, og det er også det sprog, der bliver købt ind efter på de danske biblkioteker. Det er det sprog, man har til fælles med Danmark, fortæller hun.

Men der er ikke kun dansk, der bliver brugt af det danske mindretal. En bred vifte af sprog flyder rundt på tværs af hinanden i en gruppe af danskere, som selvfølgelig bliver præget af det samfund, de bor og har deres rødder i.

- Derudover bliver der talt tysk og plattysk. Der bliver i nogen dele af mindretallet talt frisisk, og så er der nogle få, der taler den sønderjyske dialekt. Dermed kan man sige, at man faktisk har fem forskellige sprog i mindretallet. Dansk som officielt sprog, tysk som det sprog mange lærer og bruger derhjemme. Ude på landet kan det være plattysk i stedet for højtysk, men blandt dem, der vokser op i mindretallet i dag, er de plattyske og sønderjyske dialekter ved at være mere sjældne, siger hun.

Man kan dog ikke løbe fra de geografiske omstændigheder, der spiller ind i mindretalsdanskernes sprogbrug:

- Det sprog, der oftest bliver talt i hjemmene blandt det danske mindretal, er tysk, siger Karen Margrethe Pedersen.

Sådan har det altid været
Ifølge Karen Margrethe Pedersen er det også en misforståelse, at den sproglige udvikling i mindretallet er ved at trække mindretalsdanskerne væk fra det danske sprog og Danmark, fordi der skulle være flere, som vælger at tale tysk i de fleste sammenhænge uden for skolerne:

- Det er jo ikke noget, det er sket nu – det er sådan, det altid har været. Det er ikke sådan, at der er sket nogen ændring i sprogsituationen. Hvis man skal tale om en ændring, så er den mest oplagte, at der er langt flere, der kan tale dansk indenfor mindretallet, end der var tidligere. Så det er i virkeligheden en positiv udvikling omkring det danske sprog, at så mange har haft mulighed for at lære det gennem de danske skoler og børnehaver.

Hun er dog klar over, at det ikke harmonerer med den nationalromantiske opfatteles af det danske mindretal, som en gruppe, der ønsker at tale dansk i alle sammenænge.

Børnesproget mangler
Selv om de unge i det danske mindretal lærer dansk i de danske skoler og børnehaver, så er det ikke nødvendigvis det sprog, der tales hjemme.

- Det er jo ikke ensbetydende med, at man kommer til at tale det som hjemmesprog. Der er ikke tale om et étsproget mindretal, men et flersproget mindretal. På den måde adskiller mindretallet sig fra befolkningen i Danmark, der desværre typisk kun behersker ét sprog. Der hvor børnene lærer dansk er jo hos dem, der taler professionelt dansk – i skolerne og i foreningslivet. Og der er det så selvfølgelig sådan, at børnene ikke får et dansk ungdomssprog eller børnesprog, som er udviklet blandt børn, fordi børnene foretrækker at tale tysk som førstesprog, siger Karen Margrethe Pedersen.

Uanset hvilke forestillinger man har med i bagagen første gang man møder unge fra det danske mindretal, så kan det være en oplevelse, der vender forestillingerne et par gange i processen.

- Når man hører, at mindretallets børn og unge i stor udstrækning foretrækker at tale tysk indbyrdes, så er der nogen, der undrer sig. Men hvis man henvender sig til dem på dansk, vil man opleve, at langt de fleste med det samme og helt tvangsfrit slår over i dansk. Det er selvfølgelig et dansk, som er præget af, at de har tysk som førstesprog, men det er dog et dansk, som enhver dansker vil kunne forstå og ville kunne kommunikere med børnene på, siger Karen Margrethe Pedersen.

Flere steder vil man støde på unge mindretalsdanskere, der i varierende grad taler med en tysk accent, og som derved også skiller sig ud fra de gængse forestillingen om hvordan dansk burde lyde. Det er der dog hverken noget mærkeligt ved eller galt i, hvis man spørger Karen Margrethe Pedersen:

- Men er det ikke helt naturligt, at det tyske førstesprog smitter af på deres danske, som er deres andetsprog? Det er jo ikke sikkert, at de ønsker at tale rigsdansk som sjællændere eller københavnere. Det kan meget vel være, at de ønsker at markere, at de er tosprogede. Men det kan også være, at de med deres tonefald og deres lidt dybe a’er og deres lidt specielle o’er taler den variant, som vi kalder sydslesvigsk, som mange medlemmer af mindretallet taler og holder af, fordi det hører til dem. Så der ligger en identifikationsfaktor i deres sprog, forklarer hun og uddyber:

- Jeg karakteriserer det altid som mindretallets andetsprog. Indenfor mindretallet fungerer det som den danske kode, der viser, at man er en del af det danske mindretal. Det er ikke en dialekt, men et sprog, der har udviklet sig, og som man kan kalde et kontaktsprog.

Sproget er til debat
Ikke desto mindre har sproget altid spillet en stor rolle i forståelsen af det danske mindretal i Sydslesvig, hvilket ikke er overraskende, når nu så mange udenforstående opfatter det som en oplagt målepind for danskheden blandt mindretallets medlemmer.

- Sproget har der været en mere en 100 år gammel diskussion om. Først om man skulle tale dansk derhjemme. Den er holdning er blevet ved med at versere, men det er ikke en holdning, som mange i mindretallet i dag går ind for. For man forandrer ikke hjemmesproget, fordi man taler dansk i skolerne og børnehaverne, fortæller Karen Margrethe Pedersen.

Netop det, at sproget skulle være afgørende for sindelaget blandt brugerne afkræfter Karen Margrethe Pedersen. Der er nemlig en væsentlig nuance, som må medtages i sprogets betydning for sindelaget.

- Der er andre, der mener, at man skal tale dansk for at kunne signalere sin danskhed. Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem dansk sprog og kultur, men der er ikke et 1:1 forhold. Det er ikke sådan, at man ikke kan være dansk, bare fordi man taler tysk. Det skal forstås sådan, at man godt kan udtrykke sin danskhed på et andet sprog – også på tysk. Ligesom hvis du på engelsk ville forklare, hvilke værdier og normer, du går ind for i det danske samfund, så kan du gøre det på engelsk ligesom du kan på dansk. Du kan godt tale mange sprog og have en national identitet, det er der ikke noget i vejen for, fastlår Karen Margrethe Pedersen.

I udviklingen af det danske mindretals identitet mener Karen Margrethe Pedersen, at der er spændende kræfter på spil blandt ungdommen. De unge bringer en positiv fornyelse på bane, som ikke er i konflikt med den danske identitet, som det nationalromantiske tankesæt ellers frygter.

- Det væsentligste er, at man er gået fra at have fokus på hjemmesproget og til, at de unge selv siger, at det, vi skal frem til, er flersprogetheden og åbenheden. At danskhed kan udtrykkes på mange sprog. Sproglig mangfoldighed giver en rigdom og forhindrer ikke natioanale identiteter i at udvikle sig, slutter Karen Margrethe Pedersen.