Formanden for Dansk Samling, Adam Wagner, har ikke noget imod, at den danske stat støtter det danske mindretal bredt, og han ser heller ikke noget galt i, at mindretallet bruger en gulerod til at lokke medlemmer til. Men der skal følge krav med støtten, så danskheden ikke bliver udvandet.
Det kan have sine fordele at være en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Danske børnehaver, skoler og gymnasier. Danske sportsklubber og et veludviklet kulturliv. Altsammen med tilskud fra den danske stat.
Adam Wagner er formand for Dansk Samling, en bevægelse startet i 1936 som modspil til de ydre trusler mod Danmark og de yderligtgående politiske ideologier. Med sin og foreningens baggrund i den nationale tanke og de kristne værdier, ser han ikke et decideret problem i, at medlemskab af det danske mindretal giver adgang til en række gode forhold. Heller ikke selvom fordelene kan opfattes som en gulerod, der skal hive nye medlemmer ind i mindretallet:
- Ud fra et etisk synspunkt kan man sige, at sådan burde det ikke være. Men man kan også sige, at nu handler det jo om mennesker dette her, og kender man historien, ved man jo, at mennesker drives af mange forskellige ting.
Ifølge Adam Wagner er Danmark ikke de eneste, der har benyttet sig af fordele for at vinde sjæle i Sydslesvig.
- Hvis man vil se på, hvorfor danskheden trængtes tilbage i Sønderjylland – altså hvor den danske sproggrænse i 1400-tallet faktisk gik helt nede ved Dannevirke, Husum og Eckernförde, og hvordan den omkring 1950-60 var nået helt op til den nuværende landegrænse. Så er det stort set sket, fordi det har kunnet betale sig at gå fra dansk til tysk talesprog. Og så rykker mentaliteten også langsomt med. Mange almindelige mennesker gør jo ikke mange bevidste valg, siger Adam Wagner.
I grænselandet handler det om at holde fast i de mennesker, der skal udtrykke den danskhed, som Dansk Samlig mener slumrer i den sydslesvigske muld, men man skal dog ikke kaste al fornuften over bord.
- Hvis Danmark ikke i det lange løb skal tabe, jamen så må vi jo også putte nogen kræfter ind i det. Og så kan man sige, at det er en gulerod, men hvis det er det, der skal til, for på lang sigt at sikre mindretallet, så mener jeg ikke, at det gør noget. Men jeg mener ikke, man skal acceptere, at folk melder sig ind alene for at få den gulerod. Så lader vi os jo udnytte, advarer Adam Wagner.
Skulle der endelig påpeges et problem ved at bruge disse fordele til at hverve medlemmer til mindretallet, ser Adam Wagner det primært bestå i manglen på krav, når nu der ikke er en sindelagskontrol af medlemmerne:
- Jeg mener, det er fint at gøre det attraktivt at knytte sig til det danske mindretal. Men man skal også holde fast i, at det er et valg, som medfører nogle andre konsekvenser. For eksempel at forældrene også skal lære sig dansk, når de sender deres børn i de danske skoler, og at man skal holde fast på – også i sportsklubberne – at man taler dansk til træningen.
Hør Adam Wagner tale om, hvorfor det er nødvendigt, at Danmark støtter danskerne i Sydslesvig
(Lydklippet varer 02:41)
Så tal dog dansk
Netop sportsklubberne ser Adam Wagner som et udtryk for, at man kan gå for ukritisk til værks i støtten til det danske mindretal:
- Hvis der overhovedet skulle spares nogen steder, så skule det måske være på nogen af de sportsanlæg, der er. Mig bekendt er der ikke nogen sportsklubber tilbage syd for grænsen, hvor der bliver talt dansk. Det er fordi, man gerne vil have så mange med som muligt.
Det rejser et vigtigt spørgsmål, som det ifølge Adam Wagner er nødvendigt at stille:
- Hvad gør det så til en dansk institution, hvis ikke der er noget krav om, at træningen foregår på dansk?
Hvis spørgsmålet ikke bliver stillet, vil det have den helt klare konsekvens, at pengene fra Danmark rammer helt ved siden af, mener Adam Wagner, og derfor advarer han om de mulige konsekvenser af at støtte alt for ukritisk:
- Det skulle jo heller ikke ende sådan, at vi bare betaler for den slesvig-holstenske infrastruktur. Det skal være steder, hvor det vitterligt giver mening, at man støtter det danske mindretal.
At der er behov for støtte til det danske mindretal er Adam Wagner dog ikke det mindste i tvivl om.
- Det skal dog ikke forstås sådan, at jeg vil tage penge fra dem. Vi giver penge til så mange tåbelige ting, så der synes jeg ikke, at det er det første sted, vi skulle spare. Men sådan kunne man se på det, at hvis man skulle spare, så synes jeg, man kunne lægge den målestok ind, at man skal støtte mindretallet – altså det danske mindretal.
Hør Adam Wagner mening om ukritisk støtte til sportsklubber:
(Lydklippet varer 01:42)
En falsk danskhed?
Adam Wagner tvivler ikke på, at det kan have en direkte effekt på antallet af dansksindede i Sydslesvig, at den danske stat støtter mindretallet økonomisk. De danske tiltag kan nemlig ifølge ham have en positiv, afsmittende effekt på dem, der benytter sig af dem.
- Der sker faktisk også det i nogle tilfælde, at når folk så har lært sig dansk, fordi de af en eller anden grund – måske på grund af pædagogikken – har gået i dansk skole, så knyttes de via det sprog til Danmark, siger han og slutter:
- Man kan ikke bare sige, at fordi folk oprindeligt har ladet sig lokke af en gulerod, så er det bundfalsk. Der kan sagtens komme noget ægte ud af det, men kun hvis vi, sammen med guleroden, stiller nogle krav, så det ikke bare er et tag-selv-bord. Men at man siger, at hvis i vil have del i det her tilbud, så kræver det også noget af jer – at i aktivt på en eller anden måde selv bliver en del af det.
Her kan du høre hvilke krav, Adam Wagner mener, man bør stille til støtten:
(Lydklippet varer 01:12)
3 responses so far ↓
AHK // januar 16, 2008 at 8:45 pm
Jeg er meget enig i Adam Wagners fornuftige betragtninger.
Selvfølgelig skal vi holde fast i det danske sprog som noget helt afgørende for dansk nationalitet og selvforståelse – det er det nu engang også her nord for grænsen.
Vi må roligt kunne sige med N.F.S. Grundtvig:
“Til et Folk de alle høre,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild;
Resten selv som Dragedukker
Sig fra Folket udelukker,
Lyse selv sig ud af Æt
Nægte selv sig indfødsret!”
En anden ting er så at tysktalende sydslesvigere i sagens natur kan føle sig knyttede til det danske og nordiske igennem sindelag, kulturhistorie, historie, slægt og rødder osv.
Dette er fint og fortjener al mulig understøttelse, men den der virkelig vil være dansk, må bibringes “øre” for modersmålet.
Det kan såmænd ofte knibe lidt her i Kongeriget!
Søren Rasmussen // februar 5, 2008 at 10:28 pm
Glimrende synspunkter, som Adam Wagner udtrykker. Naturligvis er det uhyrligt, at den danske stat støtter sportsklubber i Sydslesvig, hvor der ikke tales dansk. Hvis det giver praktiske problemer for evt. dansk-sindede, der ikke mestrer det danske sprog, så må man bruge oversættere, som vi desværre også er nødt til i Danmark på hospitalerne (dog ikke i tysk mig bekendt, men arabisk etc.).
signe // februar 13, 2008 at 8:59 pm
“Hvis der overhovedet skulle spares nogen steder, så skule det måske være på nogen af de sportsanlæg, der er. Mig bekendt er der ikke nogen sportsklubber tilbage syd for grænsen, hvor der bliver talt dansk. Det er fordi, man gerne vil have så mange med som muligt.” Adam Wagner
Jeg er ikke enig.
I kan være helt rolige – der bliver talt dansk i idrætsforeningerne. Der er institutioner som Gymnastikforeningen “DAN”, sportsarrangementer via Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger “SdU” Sportsklubberne i skolen, Flensborg Roklub, og der er mange flere.
(Jeg vil ved denne lejlighed også nævne Aktivitetshuset i Flensborg, som er Sydslesvigs kulturhus og afholder kurser i emner som rækker fra musikworkshops, computerkurser, fotografivejledning helt hen til pileflet, dansk-kursus og andet. Og hvis der er nogen, som ikke kan forstå alt hvad der bliver sagt på dansk, så hjælper man da bare hinanden med at oversætte. Så svært er det jo heldigvis ikke
Arrangementerne bliver allesammen afholdt på dansk. Faktisk er netop disse foreninger er med til at fremme det danske sprog syd for grænsen.
Ville dette område af mindretalslivet spares væk, ville konsekvensen være eksakt det, man frygter fra dansk side: Mindre dansk! Færre deltagere, da færre klubber ville afholde arrangementer. Man ville altså i praksis lukke for netop de mindretalsinstitutioner, som er allermest med til at fremme sprog og kulturliv!
Det kan sagtens være, at det er en lidt anden slags dansk end det, man med et almindeligt, dansk øre er vandt til at høre. Der kan sagtens blandes sprog, der kan sagtens være accent på og der kan sagtens være tysk med iblandt. Det er der da ikke noget i vejen med.
Jeg vil derfor tillade mig at sige, Adam Wagners udsagn er ikke tilfældet.
Dog er jeg selvfølgeligt enig i, at sproget skal bruges for at det bevares hernede hos os i Sydslesvig. Jeg bruger det dagligt, lige som jeg bruger mit tysk dagligt.
Og sålænge det ikke kræves at jeg beviser min danskhed på nogen som helst måde, heller ikke med den mængde dansk jeg taler, vil jeg meget gerne fortsætte med at være del af mindretallet.
Hilsen Signe M. Jensen, 12. aarg/ 2g, Duborg-skolen