Det nye danske gymnasium i Sydslesvig skal give eleverne plads til at reflekere over deres identitet og tilhørsforhold. Udfordringen kommer til at bestå i ikke at missionere men oplyse, mener skolens kommende rektor Jørgen Kühl.
På et stort åbent område ud til vandet skyder det nye danske gymnasium op. Med udsigt til domkirken i Slesvig by ligger A.P. Møller Skolen i et område, hvor det tidligere har været nødvendigt for det danske mindretals ungdom at pendle langt væk fra, hvis de ville på et dansk gymnasium.
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har finansieret opførelsen af et topmoderne gymnasium, der skal slå dørene op og byde det danske mindretals unge velkommen fra sommeren 2008.
(Billede 1 og 2 i det nedenstående slideshow er privatfotos. De resterende er bragt med tilladelse fra Arkitektfirmaet C.F. Møller.)
Dermed skaber rammerne i det C.F. Møller-tegnede gymnasium plads til de unge, men hvilke værdier skal der gøres plads til indenfor væggene? Vi har talt med gymnasiets kommende rektor Jørgen Kühl om de udfordringer, der kommer til at præge hans arbejde i de kommende år.
Forankring og globalt udblik
Eleverne på A.P. Møller skolen er tvunget til at forholde sig til globaliseringen. Det er et grundvilkår for ungdommen, mener Jørgen Kühl, og han påpeger, at udfordringen derfor bliver at give eleverne en forankring i deres egen kulturbaggrund, så de har et ståsted i mødet med andre kulturer.
Men hvad er deres baggrund?
Det at være dansk er mange ting, forklarer Jørgen Kühl, og lægger dermed op til en bredere definition af begrebet. Det er en vigtig forudsætning for, at de unge i mindretallet har mulighed for at bevæge sig rundt i en reflektion over, hvad det egentlig er, der knytter dem til mindretallet.
Mindretallet er dynamisk
Forholdet mellem det omgivende samfund og mindretallet har ændret sig radikalt over tid.
- Mindretallets funktion har forandret sig fra at være en gruppe, der i det mindste latent stod i et modsætningsforhold til det omgivende samfund til at være en gruppe, der er anerkendt af det omgivende samfund, siger Jørgen Kühl.
Han kalder mindretallet en brobygger i den moderne verden.
Dansk er sexy!
Arbejdsmarkedets krav påvirker de danske børnehaver og skoler.
- De seneste tre-fire år er dansk blevet et globaliseringssprog i Sydslesvig, fortæller Jørgen Kühl.
Mange tyskere krydser hver dag grænsen til Danmark for at arbejde, og forældrenes ønsker om også at give deres børn bedre muligheder for at kunne søge arbejde i Danmark i fremtiden skaber stor søgning til de danske skoler. Det betyder, at de danske institutioner skal være sig bevidste om deres rolle som institutioner med mindretalsværdier, mener Jørgen Kühl.
0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.